Viden og Læring

Vi har diskuteret hvilken type læring der vil kunne blive tale om at opnå hos brugerne bla. med udgangspunkt i følgende (Citater fra Gyldendals studiebog):

Erkendelse og viden hvad er det?
"Udgangspunktet er, at man kan skelne mellem overfladelæring og dybdelæring".(s12) Hvor overfladelæring minder om udenadslære, indebærer dybdelæring forståelse af sammenhænge og at kunne bruge sin viden i andre sammenhænge.

Hvad vil det sige at vide noget:
1. Faktuel viden: årstal, personer o.lign.
2. Viden om sammenhænge (hvorfor)
3. En perspektiveret viden (at diskutere og sætte i relation til andre sammenhænge)

Viden er du selv med til at skabe gennem bearbejdning af informationer.

Blooms kognitive taksonomi:
"Amerikaneren Benjamin Bloom har givet et bud på, hvordan man kan vide og tænke på forskellige måder. Hans inddelingsmåde kaldes den kognitive taksonomi....Blooms kognitive taksonomi kan illustreres som en trappe. På en trappe bevæger man sig fra nederste trin til øverste trin for at komme op. Pointen i modellen er, at for at vide noget på de mere avancerede niveauer skal man vide noget på de mere basale niveauer." (s13)
Trappen indeholder disse trin: viden -forståelse - anvendelse- analyse- syntese - vurdering - man bevæger sig fra det konkrete til det abstrakte.

Hvert trin fordrer forskellige erkendelsesformer. "...der er en sammenhæng mellem de forskellige erkendelsesformer og den type af spørgsmål, man stiller sig selv. Et gammelt ordsprog lyder: Som man råber i skoven, får man svar, og det gælder i udpræget grad i arbejdet med at lære." (s16)

Læringscirklen:
David Kolb udviklede en anden metode til forståelse af erkendelsesprocessen på: Erfaring - Eftertænksomhed - Begrebsdannelse - Eksperiment her inddrages anvendelse som et vigtigt element i forståelsen/erkendelsen/ læringen.

"Der er mange lighedpunkter mellem Blooms og Kolbs forståelse af kognitive processer. De opererer begge med faser i erkendelsesprocessen, og begge forholder sig til udviklingen fra det konkrete til det abstrakte."

"Blooms og Kolbs modeller kan begge illustrere tænkningens veje. Men man skal passe på med at tage dem for bogstaveligt.....I virkeligheden hopper man ikke fra erkendelsesform til erkendelsesform.....Desuden er tænkning sandsynligvis ikke logisk fremadskridende på den entydige måde, Blooms og Kolbs teorier lægger op til". (s18)