Projektet holder afsluttende workshopdage d. 17. november og d. 25. november.
Program for d. 17.11:
Programmet d. 17 er AFLYST
Sted: Middelfart Bibliotek, Middelfartsalen
kl. 9.30-15.30
09.30-10.00 kaffe
10.00-10.15 Velkommen. Introduktion til dagens program v. projektgruppen
10.15-11.00 Hvorfor IT i undervisningen? V. Hanne Søgaard, lektor, Master i IKT og læring
11.00-11.15 Pause
11.15-12.00 Tilgange til læring i forhold til digitale medier, herunder Herskin og læringsstile. V.
Bent B. Andresen, Lektor, Institut for Didaktik på DPU
12.00-12.45 Frokost
12.45-13.30 Præsentation af projektets produkter
13.30-13.45 Pause
13.45-15.00 Teknik, Tips og Tricks v. Patrick Bay Damsted, konsulent for 23video
15.00-15.30 Afslutning.
Program for d. 25.11
Sted: Odense Centralbibliotek
kl. 9.30-15
9.30-10.00 Kaffe
10.00-10.20 Velkomst og introduktion til dagens program v. projektgruppen
10.20-12.00 Workshops. Camtasia, Video og Lyd.
Camtasia:
Camtasia er et værktøje der kan bruges til screen capture, hvor også film og lyd kan indarbejdes til et slutresultat, der vises som film. I workshop vedr. camtasia ser I brugen af værktøjet og I får mulighed for selv at afprøve. Konsulent: Kasper Kjær Christiansen, Aalborg Bibliotekerne.
Video:
I workshop vedr. video får I mulighed for selv at optage små film udfra drejebog. I vil blive assisteret af erfaren bruger fra Netting projektet.
Lyd:
I workshop vedr. lyd får I mulighed for at optage lyd og får afprøvet teknikker. Konsulent fra Podcast projekt Michael Mogensen, Herning Bibliotekerne.
12.00-12.45 Frokost
12.45-13.15 Smartcodes v. projektgruppen
13.15-14.00 Workshop fortsat
14.00-15.00 Præsentation af produkterne. Erfaringer. Afslutning
Tilmelding gælder begge dage. Sidste frist for tilmelding er d. 4. november. Tilmelding sendes til projektleder Lene G. Schrøder via formular . Har du spørgsmål kan de sendes til Lene G. Schrøder på mail bible@herning.dk
Der tages forbehold for ændringer
fredag den 9. oktober 2009
tirsdag den 4. august 2009
Drejebogsskabelon
Drejebogsskabelon i projekt Digital læring
Vi har besluttet at arbejde udfra Bjarne Herskins principper omkring brugen af pointer. Til dette har vi derfor opbygget et skema der arbejder med en analyse fase, en grovplanlægning og derefter selve manuskriptet.
Til de enkelte dele skal man overveje en række ting:
Analyse:
Delelementer og til hver enkelt delelement en beskrivelse
Emne
Målgruppe
Hvilken forståelse vil vi bibringe
Hvad skal man kunne bagefter
Hvilke pointer skal med
Hvordan skaber vi forståelse
Herskins 6 punkter i analysefasen
Delelementer og til dem en beskrivelse
Pointernes rækkefølge
Lektionens faser
Undervisningsform (camtasiafilm, podcast, sms, mobsite)
Herskins detailplanlægning:
Dette består af
Pointer - underpointer --- Evt. visualisering/eksempel --- Tekst enten skrevet eller talt
Indledning
-
-
-
-
-
Afrunding
Herskins detailplanlægning:
Vi har besluttet at arbejde udfra Bjarne Herskins principper omkring brugen af pointer. Til dette har vi derfor opbygget et skema der arbejder med en analyse fase, en grovplanlægning og derefter selve manuskriptet.
Til de enkelte dele skal man overveje en række ting:
Analyse:
Delelementer og til hver enkelt delelement en beskrivelse
Emne
Målgruppe
Hvilken forståelse vil vi bibringe
Hvad skal man kunne bagefter
Hvilke pointer skal med
Hvordan skaber vi forståelse
Herskins 6 punkter i analysefasen
- I hvilke situationer i fremtiden kan deltagerne bruge forståelsen?
- Hvad skal de kunne gøre i disse situationer?
- Hvilke pointer skal lektionen indeholde for at deltagerne opnår den tilstrækkelige forståelse?
- Hvilke pointer skal lektionen indeholde for at neutralisere vidensmæssige og holdningsmæssige blokeringer hos deltagerne?
- Hvilke forståelseskomponenter har hver enkelt pointe?
- Hvilket forståelsesværktøj skal vælges til hver pointe?
Delelementer og til dem en beskrivelse
Pointernes rækkefølge
Lektionens faser
Undervisningsform (camtasiafilm, podcast, sms, mobsite)
Herskins detailplanlægning:
- Konstruktion og design af forståelsesværktøjer (f.eks. visualiseringer, eksempler)
- Udarbejdelse af basisteknikker (f.eks. en god indledning og afslutning - og gode overgange)
- Dokumentation (planlægningen skal dokumenteres så underviseren har noget støttemateriale)
Dette består af
Pointer - underpointer --- Evt. visualisering/eksempel --- Tekst enten skrevet eller talt
Indledning
-
-
-
-
-
Afrunding
Herskins detailplanlægning:
- Konstruktion og design af forståelsesværktøjer (f.eks. visualiseringer, eksempler)
- Udarbejdelse af basisteknikker (f.eks. en god indledning og afslutning - og gode overgange)
- Dokumentation (planlægningen skal dokumenteres så underviseren har noget støttemateriale)
torsdag den 30. juli 2009
Videoskolen..
Her kan I se små korte instruktive film om videooptagelser for amatører. De er ikke dårlige! Og slet ikke hvis man ikke ved noget som helst:-)
http://videoskolen.23video.com/
Eksempler på gode, instruktive film ( Tak til Søren fra CBS-bloggen) :
JISC imponerer igen med projektet Web2practice - Guides to emergent technologies and innovative practice. De har fremstillet en række animationer/film, der hver især præsenterer forskellige nye teknologier. Det er fine og korte præsentationer, der kan give en god ide om funktionalitet og brug. Udover filmene er der uddybende tekst med mere information og forslag til brug.
Beskrivelse fra sitet:
These web2practice guides explain how emergent web technologies like RSS, microbloging, podcasting and social media can enhance your working practice.
http://videoskolen.23video.com/
Eksempler på gode, instruktive film ( Tak til Søren fra CBS-bloggen) :
JISC imponerer igen med projektet Web2practice - Guides to emergent technologies and innovative practice. De har fremstillet en række animationer/film, der hver især præsenterer forskellige nye teknologier. Det er fine og korte præsentationer, der kan give en god ide om funktionalitet og brug. Udover filmene er der uddybende tekst med mere information og forslag til brug.
Beskrivelse fra sitet:
These web2practice guides explain how emergent web technologies like RSS, microbloging, podcasting and social media can enhance your working practice.
onsdag den 21. januar 2009
Nyt medlem af projektgruppen
Velkommen til et nyt projektgruppemedlem og farvel til et andet.
Esbjerg Bibliotekerne har ønsket at træde ud af projektgruppen og dette er blevet muligt efter at Roskilde Bibliotekerne har takket ja til et tilbud om at afløse.
Det er således nu Susanne Kierkegaard fra Roskilde Bibliotekerne, som er nyt projektgruppemedlem fra januar 2009.
Esbjerg Bibliotekerne har ønsket at træde ud af projektgruppen og dette er blevet muligt efter at Roskilde Bibliotekerne har takket ja til et tilbud om at afløse.
Det er således nu Susanne Kierkegaard fra Roskilde Bibliotekerne, som er nyt projektgruppemedlem fra januar 2009.
torsdag den 18. december 2008
Viden og Læring
Vi har diskuteret hvilken type læring der vil kunne blive tale om at opnå hos brugerne bla. med udgangspunkt i følgende (Citater fra Gyldendals studiebog):
Erkendelse og viden hvad er det?
"Udgangspunktet er, at man kan skelne mellem overfladelæring og dybdelæring".(s12) Hvor overfladelæring minder om udenadslære, indebærer dybdelæring forståelse af sammenhænge og at kunne bruge sin viden i andre sammenhænge.
Hvad vil det sige at vide noget:
1. Faktuel viden: årstal, personer o.lign.
2. Viden om sammenhænge (hvorfor)
3. En perspektiveret viden (at diskutere og sætte i relation til andre sammenhænge)
Viden er du selv med til at skabe gennem bearbejdning af informationer.
Blooms kognitive taksonomi:
"Amerikaneren Benjamin Bloom har givet et bud på, hvordan man kan vide og tænke på forskellige måder. Hans inddelingsmåde kaldes den kognitive taksonomi....Blooms kognitive taksonomi kan illustreres som en trappe. På en trappe bevæger man sig fra nederste trin til øverste trin for at komme op. Pointen i modellen er, at for at vide noget på de mere avancerede niveauer skal man vide noget på de mere basale niveauer." (s13)
Trappen indeholder disse trin: viden -forståelse - anvendelse- analyse- syntese - vurdering - man bevæger sig fra det konkrete til det abstrakte.
Hvert trin fordrer forskellige erkendelsesformer. "...der er en sammenhæng mellem de forskellige erkendelsesformer og den type af spørgsmål, man stiller sig selv. Et gammelt ordsprog lyder: Som man råber i skoven, får man svar, og det gælder i udpræget grad i arbejdet med at lære." (s16)
Læringscirklen:
David Kolb udviklede en anden metode til forståelse af erkendelsesprocessen på: Erfaring - Eftertænksomhed - Begrebsdannelse - Eksperiment her inddrages anvendelse som et vigtigt element i forståelsen/erkendelsen/ læringen.
"Der er mange lighedpunkter mellem Blooms og Kolbs forståelse af kognitive processer. De opererer begge med faser i erkendelsesprocessen, og begge forholder sig til udviklingen fra det konkrete til det abstrakte."
"Blooms og Kolbs modeller kan begge illustrere tænkningens veje. Men man skal passe på med at tage dem for bogstaveligt.....I virkeligheden hopper man ikke fra erkendelsesform til erkendelsesform.....Desuden er tænkning sandsynligvis ikke logisk fremadskridende på den entydige måde, Blooms og Kolbs teorier lægger op til". (s18)
Erkendelse og viden hvad er det?
"Udgangspunktet er, at man kan skelne mellem overfladelæring og dybdelæring".(s12) Hvor overfladelæring minder om udenadslære, indebærer dybdelæring forståelse af sammenhænge og at kunne bruge sin viden i andre sammenhænge.
Hvad vil det sige at vide noget:
1. Faktuel viden: årstal, personer o.lign.
2. Viden om sammenhænge (hvorfor)
3. En perspektiveret viden (at diskutere og sætte i relation til andre sammenhænge)
Viden er du selv med til at skabe gennem bearbejdning af informationer.
Blooms kognitive taksonomi:
"Amerikaneren Benjamin Bloom har givet et bud på, hvordan man kan vide og tænke på forskellige måder. Hans inddelingsmåde kaldes den kognitive taksonomi....Blooms kognitive taksonomi kan illustreres som en trappe. På en trappe bevæger man sig fra nederste trin til øverste trin for at komme op. Pointen i modellen er, at for at vide noget på de mere avancerede niveauer skal man vide noget på de mere basale niveauer." (s13)
Trappen indeholder disse trin: viden -forståelse - anvendelse- analyse- syntese - vurdering - man bevæger sig fra det konkrete til det abstrakte.
Hvert trin fordrer forskellige erkendelsesformer. "...der er en sammenhæng mellem de forskellige erkendelsesformer og den type af spørgsmål, man stiller sig selv. Et gammelt ordsprog lyder: Som man råber i skoven, får man svar, og det gælder i udpræget grad i arbejdet med at lære." (s16)
Læringscirklen:
David Kolb udviklede en anden metode til forståelse af erkendelsesprocessen på: Erfaring - Eftertænksomhed - Begrebsdannelse - Eksperiment her inddrages anvendelse som et vigtigt element i forståelsen/erkendelsen/ læringen.
"Der er mange lighedpunkter mellem Blooms og Kolbs forståelse af kognitive processer. De opererer begge med faser i erkendelsesprocessen, og begge forholder sig til udviklingen fra det konkrete til det abstrakte."
"Blooms og Kolbs modeller kan begge illustrere tænkningens veje. Men man skal passe på med at tage dem for bogstaveligt.....I virkeligheden hopper man ikke fra erkendelsesform til erkendelsesform.....Desuden er tænkning sandsynligvis ikke logisk fremadskridende på den entydige måde, Blooms og Kolbs teorier lægger op til". (s18)
onsdag den 10. december 2008
Nervepirrende pædagogik
Nedenstående er essentielle uddrag fra bogen Nervepirrende pædagogik - en introduktin til pædagogisk neurovidenskab. Redigeret af Theresa S. S. Schilhab og Bo Steffensen.
Vi har diskuteret de uddrag som er blevet hentet fra bogen. Vi drog følgende stikord ud af det: Interaktion, digital formidling versus læring, Herskinske pointer og aha-oplevelser, casebaseret læring medfører større engagement, To-the-point, perception > motivation, simpelhed og ukompleksitet
Uddrag.
Def. på læring: s. 249
"Læring betegner varige ændringer af perceptioner, holdninger, tanker og adfærd som følge af erfaringer. Læring indgår som en grundlæggende proces i alle former for opdragelse og omsorg. I nogle tilfælde betragtes læring som led i en udvikling (udviklingsprocesser) i andre sammenhænge skelnes der mellem læring som først og fremmest en social proces, der altså foregår i interaktion med omverdenen, og udvikling, som et mere indefrastyret og biologisk fænomen. Læringsresultater er de faktiske konsekvenser af læringsprocesserne. De er som regel målbare udtryk (præstationer). Begrebet læringsproces sigter derimod på selve de aktiviteter og erfaringer (biologiske, psykiske og sociale) der frembringer læringsresultatet. I pædagogisk sammenhæng er processerne derfor af stor betydning, eftersom det er dem, de pædagogiske indsatser rettes mod (Thomas Moser)"
Det er interessant at undersøge hvad begrebet læring egentlig betyder. Hvornår er noget læring?
Nedenfor ser vi hvorledes man mener at emotioner (følelser) kan påvirke lysten til at lære. Skal vi provokere? Skal vi arbejde med emotioner - empati, for at fremme lysten?
s. 114 i kapitlet Emotioner og læring
"I den sammenhæng kan man skelne mellem relevant og irrelevant affekt. Sandsynligvis kan man tale om, at emotioner og følelser bedst uderstøtter læring, når disse er knyttet til og fremkaldt af det materiale, som en elev bliver præsenteret for..." Med udgangspunkt i forskingen kan man dog omvendt næppe tale om, at man generelt bare skal bringe elever og studerende i godt humør, således at de lærer bedre. Meget forskning har dokumenteret, at negative emotioner kan skærpe erindringen, og som nævnt tyder meget på, at en moderat grad af negativ affekt kan føre til skærpet koncentration." ... "I relation til en konkret undervisningsstuation kan man forestille sig, at præsentation af en trist case-story fra en fattig afrikansk landsby fører til en oplevelse af uretfærdighed, frustration og social indignation. Dette kan fx. indebære, at man skærper sin opmærksomhed i læringssituationen og engagerer sig mere."
s. 115 -"-
"Det er også blevet påvist, at casebaseret læring fremmer selvstændig og original tænkning (Faux 1999). Stof der skal læres, kan også fremstilles på forskellige måder. Man vil kunne forvente et læringsmæssigt udbytte, såfremt man præsenterer et emne, så det indeholder kontroversielle problemstillingre, der engagerer eleverne i en holdningspræget og emotionel debat."
Nedenstående illustrerer tydeligt hvorledes det anbefales at skabe enkelhed og overskuelighed i det vi vil viderebringe.
s. 179 i kapitlet Det lærende selv i et pædagogisk perspektiv
"Perception og hukommelse er ikke en fotografisk afbildning af virkeligheden. Den visuelle korttidshukommelse kan kun bearbejde ganske få enheder. Skaber man en situation, hvor opmærksomheden skal deles, frorringer det evnen til at percipere koncentreret. Enten husker man ikke ret meget af noget som helst, eller også overser man centrale informationer."
Ovenstående hentyder til et eksempel hvor man aftestede en gruppe, der på en film skulle tælle en række boldberøringer og derfor fuldstændig overså at der faktisk sprang en gorilla rundt, der bankede sig på brystet.
Vi har diskuteret de uddrag som er blevet hentet fra bogen. Vi drog følgende stikord ud af det: Interaktion, digital formidling versus læring, Herskinske pointer og aha-oplevelser, casebaseret læring medfører større engagement, To-the-point, perception > motivation, simpelhed og ukompleksitet
Uddrag.
Def. på læring: s. 249
"Læring betegner varige ændringer af perceptioner, holdninger, tanker og adfærd som følge af erfaringer. Læring indgår som en grundlæggende proces i alle former for opdragelse og omsorg. I nogle tilfælde betragtes læring som led i en udvikling (udviklingsprocesser) i andre sammenhænge skelnes der mellem læring som først og fremmest en social proces, der altså foregår i interaktion med omverdenen, og udvikling, som et mere indefrastyret og biologisk fænomen. Læringsresultater er de faktiske konsekvenser af læringsprocesserne. De er som regel målbare udtryk (præstationer). Begrebet læringsproces sigter derimod på selve de aktiviteter og erfaringer (biologiske, psykiske og sociale) der frembringer læringsresultatet. I pædagogisk sammenhæng er processerne derfor af stor betydning, eftersom det er dem, de pædagogiske indsatser rettes mod (Thomas Moser)"
Det er interessant at undersøge hvad begrebet læring egentlig betyder. Hvornår er noget læring?
Nedenfor ser vi hvorledes man mener at emotioner (følelser) kan påvirke lysten til at lære. Skal vi provokere? Skal vi arbejde med emotioner - empati, for at fremme lysten?
s. 114 i kapitlet Emotioner og læring
"I den sammenhæng kan man skelne mellem relevant og irrelevant affekt. Sandsynligvis kan man tale om, at emotioner og følelser bedst uderstøtter læring, når disse er knyttet til og fremkaldt af det materiale, som en elev bliver præsenteret for..." Med udgangspunkt i forskingen kan man dog omvendt næppe tale om, at man generelt bare skal bringe elever og studerende i godt humør, således at de lærer bedre. Meget forskning har dokumenteret, at negative emotioner kan skærpe erindringen, og som nævnt tyder meget på, at en moderat grad af negativ affekt kan føre til skærpet koncentration." ... "I relation til en konkret undervisningsstuation kan man forestille sig, at præsentation af en trist case-story fra en fattig afrikansk landsby fører til en oplevelse af uretfærdighed, frustration og social indignation. Dette kan fx. indebære, at man skærper sin opmærksomhed i læringssituationen og engagerer sig mere."
s. 115 -"-
"Det er også blevet påvist, at casebaseret læring fremmer selvstændig og original tænkning (Faux 1999). Stof der skal læres, kan også fremstilles på forskellige måder. Man vil kunne forvente et læringsmæssigt udbytte, såfremt man præsenterer et emne, så det indeholder kontroversielle problemstillingre, der engagerer eleverne i en holdningspræget og emotionel debat."
Nedenstående illustrerer tydeligt hvorledes det anbefales at skabe enkelhed og overskuelighed i det vi vil viderebringe.
s. 179 i kapitlet Det lærende selv i et pædagogisk perspektiv
"Perception og hukommelse er ikke en fotografisk afbildning af virkeligheden. Den visuelle korttidshukommelse kan kun bearbejde ganske få enheder. Skaber man en situation, hvor opmærksomheden skal deles, frorringer det evnen til at percipere koncentreret. Enten husker man ikke ret meget af noget som helst, eller også overser man centrale informationer."
Ovenstående hentyder til et eksempel hvor man aftestede en gruppe, der på en film skulle tælle en række boldberøringer og derfor fuldstændig overså at der faktisk sprang en gorilla rundt, der bankede sig på brystet.
torsdag den 9. oktober 2008
Så er projekt Digital Læring skudt igang!
Projektgruppen mødtes første gang d.24.-25. september 2008 på et 2-dages kick-off møde i Herning.
Bl.a. havde vi besøg af to oplægholdere, Hanne Søgaard, CVU Sønderjylland og Tove Fischer, AUB. Begge bidrog de med en masse god inspiration og viden, som var med til at sætte gang i en masse tanker og ikke mindst idéer til projektgruppen bagefter. Idéer, som der nu skal arbejdes videre på - i et projekt, hvor det her i starten mest kommer til at handle om at begrænse os og udvælge. Der er rigtigt mange muligheder for digital læring, har vi konstateret - og det handler nu om, at afklare, hvilke VI vil sætte størst fokus på.
Teknologier/platforme vi bl.a. diskuterede var podcasting, film, lyd, billede, mobiltelefon-teknologi/m-learning, e-learning, storskærme, powerpoints, smartcodes og barcodes - og vi forestillede os gerne flere af dem i kombination med hinanden !
Vi diskuterede også hvilke undervisningsområder, der egner sig bedst til de bestemte teknologier - og hvilke teknologier der egner sig bedst til bestemte målgrupper.
Der er masser af spændende arbejde at gå igang med !
Bl.a. havde vi besøg af to oplægholdere, Hanne Søgaard, CVU Sønderjylland og Tove Fischer, AUB. Begge bidrog de med en masse god inspiration og viden, som var med til at sætte gang i en masse tanker og ikke mindst idéer til projektgruppen bagefter. Idéer, som der nu skal arbejdes videre på - i et projekt, hvor det her i starten mest kommer til at handle om at begrænse os og udvælge. Der er rigtigt mange muligheder for digital læring, har vi konstateret - og det handler nu om, at afklare, hvilke VI vil sætte størst fokus på.
Teknologier/platforme vi bl.a. diskuterede var podcasting, film, lyd, billede, mobiltelefon-teknologi/m-learning, e-learning, storskærme, powerpoints, smartcodes og barcodes - og vi forestillede os gerne flere af dem i kombination med hinanden !
Vi diskuterede også hvilke undervisningsområder, der egner sig bedst til de bestemte teknologier - og hvilke teknologier der egner sig bedst til bestemte målgrupper.
Der er masser af spændende arbejde at gå igang med !
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
